header/titel

torsdag den 25. september 2014

Gratitude Diary dag 1

Jeg har lige fået revet en ORDENTLIG luns af mit gode humør. Snip, snap! Bagholdsangreb! Jeg så det ikke komme :-( Jeg er i chok og er meget ulykkelig... 




Jeg har ufattelig ondt af mig selv. Mest af alt har jeg bare lyst til at lægge mig ned i en skuffe og blive liggende dér....for altid.

Men det går jo bare ikke. "Op på hesten igen". Vi har jo alle prøvet det masser af gange. Og vi kommer jo i godt humør igen. Nogen gange tager det bare lidt længere tid. Denne her gjorde meget ondt og jeg får utvivlsomt et ar på min sjæl.

Jeg må ud og jagte efter mit gode humør, for det ligger jo bare og venter på mig. Et eller andet sted.

Der er megen snak om en gratitude diary. En taknemmeligheds dagbog. At fylde sine tanker med positive billeder og derved drukne al dårligdommen. Lyder enkelt og da egentlig ganske rart (hvis jeg da lige kan få gjort positiv monstret større end negativ monstret og så ellers lade den gode forblive størst).

Som et lille videnskabeligt forsøg har jeg hér til morgen besluttet mig for at skabe min helt egen version af en gratitude diary. I de næste 30 dage vil jeg tegne mig ud af det dårlige humør og se hvor jeg ender henne. På 30 dage burde jeg have fået fastankret et brandgodt humør, som ikke accepterer nedadhængende mundvige.

Det bliver Anja på slap linie. Skitser.  Personligt og sårbart. Lige nu lyder det som en BRAND GOD idé at tage denne rejse offentligt (måske fordi der sidder sådan et stort fælt monter over på min tankevirksomhed) men hey, jeg tager sgu chancen! Hvis tegningerne kan hjælpe bare 1 (ud over mig selv) til at komme i godt humør, så er DET sgu hele værd :-)

Vil du med på rejsen?
Hvad gør dig glad? Hvad gør du for at komme i godt humør, når du har fået en ORDENTLIG mavepuster? Berig mig! Kommenter eller skriv mig en privat besked. Del dine gode idéer. Måske kan du også være med til at gøre mig glad...

Jeg trives bedst når jeg er glad (det gør vi vidst alle sammen) .......og jeg GIDER altså ikke gå at være i så dårligt humør, bare fordi der er én som vælger at uglegylpe al sin dårligdom ud over mig....

Det er bare at omgive sig med en masse positive billeder! Dukkerne er lavet af Dukkemager Meisolle
og det er selvfølgelig mig der har malet på vores væg :-)







Ingen kommentarer:

Send en kommentar